Apopleksi

Apopleksi er betegnelsen for pludseligt opståede neurologiske skader (i modsætning til fx de symptomer som ses ved tumorer). Symptomerne skal vare mere end 24 timer, før der er tale om apopleksi.

Varer symptomerne under 24 timer, kaldes tilstanden transitorisk cerebral iskæmi (TCI). Det vil sige forbigående mangel på ilt og næring til hjernen. En apopleksi kaldes på engelsk for stroke.

Baggrund

De væsentligste risikofaktorer er forhøjet blodtryk, diabetes og rygning, samt blodets indhold af kolesterol.

Skadeslokalisation

Blodpropper rammer hyppigst arteria media, som forsyner det meste af hjernens overflade. 

Forskellige former for apopleksi

Der er to former for apopleksi:

• Iskæmisk apopleksi (blodprop): Den hyppigste form for apopleksi, som opstår, når en arterie i hjernen okkluderes (blokeres) af en blodprop. Det hjerneområde, som forsynes af arterien, tilføres ikke længere tilstrækkelig ilt og næring. Manglen på ilt og næring (iskæmi) leder til dannelsen af et infarkt, der er et afgrænset område med dødt hjernevæv. Blokeringen kan skyldes et emboli eller en trombe. En emboli består af løsrevet materiale, fx fra indersiden af et blodkar, som føres med blodstrømmen. En trombe er en blodprop, som dannes det sted, blokeringen opstår.
  
   
• Hæmoragisk apopleksi (hjerneblødning): Det opstår, når en arterie eller en aneurisme brister. Blodet flyder ud i det omkringliggende hjernevæv og danner et hæmatom (en blodansamling), som skaber et infarkt.