Hæmatom

Hæmatom opstår på grund af hæmoragi/hjerneblødning (oftest forårsaget af kranietraume).

Baggrund

Hæmatomer opstår oftest på grund af en direkte fysisk påvirkning af kraniet. Det kaldes en primær hjerneskade og skyldes oftest trafikulykker og faldulykker.

Mindre faldulykker hos ældre kan medføre subdurale hæmatomer. Det er en langsom blødning, der gør, at symptomerne til tider først viser sig senere.

Udtryk

Hæmatomer giver forskellige udfald afhængigt af type, størrelse og lokalisation i hjernen. Hæmatomerne varierer desuden på grund af diversiteten af kranietraumer.

Nogle af symptomerne på hæmatomer kan være:

• Lammelse i arme og/eller ben
• Vedvarende, kraftig hovedpine
• Balancevanskeligheder og svimmelhed
• Forvirring og koncentrationsbesvær
• Sløvhed/træthed
• Kvalme og eventuelt opkastning
• Bevidstløshed

Forskellige former

Der findes forskellige former for hæmatom:

Epiduralt hæmatom: En blodansamling opstået mellem den yderste hjernehinde og kraniet, som medfører en stigning i det intrakranielle tryk. Det sker, da hæmatomet skaber en hævelse og danner tryk på det omkringliggende hjernevæv.

Et epiduralt hæmatom kan være livstruende på grund af trykstigningen, men akut operation kan hindre dette, idet blodansamlingen ikke opstår i selve hjernevævet.

Subduralt hæmatom: En blodansamling under den yderste hjernehinde. Blødningen er som regel langsommere end ved et epiduralt hæmatom og kan give akutte symptomer, men også symptomer der først optræder 1-2 uger, efter skaden er sket (betegnet kronisk subduralt hæmatom).