Aneurisme

En aneurisme giver ikke nødvendigvis symptomer og kan derfor opdages tilfældigt i forbindelse med en scanning. Den udvidede pulsåre kan dog trykke på andet væv, der kan give symptomer. Ved en brist og efterfølgende blødning vil symptomerne variere, alt efter hvor aneurismens er lokaliseret.

Baggrund

Aneurismer kan være medfødte eller erhvervede. Erhvervede aneurismer forekommer hyppigst i forbindelse med åreforkalkning, da aflejringer af fedt og kalk svækker karvæggen. Hvis patienten samtidigt har forhøjet blodtryk, er der risiko for, at den svækkede pulsåre udvides og brister.

Aneurismer kan i sjældnere tilfælde udløses af betændelsestilstande, fx betændelse i hjerteklapperne, eller af direkte skader på åren, fx efter kirurgisk indgreb, hvor arvæv medvirker til at svække åren.

Behandling

Der er forskellige muligheder for operation og medicinsk behandling i tilfælde af forhøjet blodtryk.

Forskellige former for aneurismer 

Der findes forskellige former for aneurismer:

• Aorta-aneurismer er udposninger på hovedpulsåren (aorta). Det opstår oftest i maveregionen og kan give smerter, særligt i den nederste del af ryg og mave, eller en pulserende fornemmelse i maven.
• Cerebrale aneurismer er udposninger af blodkar i hjernen, som oftest opstår på hjernens underside. Symptomerne varierer, men viser sig typisk først, når udposningen er meget stor, eller når åren brister.