Infarkt

Et infarkt er en pludselig afbrydelse af blodtilførsel til et organ med risiko for celle- eller vævsdød på grund af mangel på iltforsyning.

Udtryk

Et infarkt kan opstå i en række organer, fx hjertet, lungerne og hjernen. Et hjerneinfarkt kan have alvorlige konsekvenser, da hjerneceller (neuroner) dør inden for få minutter uden blodforsyning.

Ved et infarkt i storhjernen kan symptomerne være lammelse i den ene side af kroppen (modsat side af skaden i hjernen) eller svækkelse af syn, føleevne og sprog (afasi). Det er alt afhængigt af, hvilken del af hjernen der er ramt.

Ved et infarkt i hjernestammen kan der være lammelse af muskler, der styrer øjnene, synkebesvær og bevidstløshed. Usikre bevægelser i ekstremiteterne i den ene side af kroppen kan forekomme ved en blodprop i den samme side i lillehjernen.

Baggrund

En blodprop opstår som følge af:

• Åreforkalkning, der er den væsentligste grund til infarkt. Det betyder, at fedt og kalk sætter sig i blodårernes sider og derved spærrer for blodforsyning.
• En emboli, der er en masse af kropslig væv, som rejser igennem blodstrømmen og sætter sig fast for derved at spærre af for blodforsyningen.
• Stenosis, der er en drastisk indsnævring i et arterie, der fører til hjernen.

En blødning opstår, når et blodkar revner og blodet trænger ud i hjernevævet.