Hjernestamme

Del af det centrale nervesystem.
Billede
En illustration af en hjerne set fra venstre side, hvor hjernestammen er fremhævet i forlængelse af rygraden. Her er Midthjernen markeret i toppen af hjernestammen, herunder er Pons markeret, og nederst er Medulla Oblongata markeret.

Hjernestammen er lokaliseret i forlængelse af rygmarven. Den består af nervebaner, der forbinder rygmarv og hjerne. Hjernestammen er involveret i basale funktioner som bevidsthed, synkning, åndedræt, blodtryk, smerte og hjerterytme. Skader på hjernestammen kan derfor være livsfarlige.

Tre dele

Hjernestammen består af tre dele:

  • Midthjernen (øverst)
  • Pons (i midten)
  • Medulla (nederst)

Hjernestammen indeholder cellekerner (nuklei) med forskellige funktioner:

  • Nuklei for motoriske og sensoriske kranienerver
  • Nuklei der producerer transmitterstoffer. Det er signalstoffer, der hjælper ved overførsel af information mellem hjerneceller.