Cerebellum (lillehjernen)
Billede
Lillehjernen består af to halvdele og modtager information fra blandt andet rygraden og andre dele af hjernen.
Området er relativt lille, men er involveret i en lang række motoriske funktioner fx finmotorik, motorisk kontrol og motorisk hukommelse og balance.
Lillehjernen spiller også en rolle i forbindelse med kognitive funktioner såsom opmærksomhed.
Lillehjernen igangsætter ikke bevægelser, men bidrager til at bevægelser udføres koordineret, præcist og timet.
Skader
Skader i lillehjernen medfører ikke lammelser. I stedet ses forstyrrelser af finmotorikken, balance, kropsholdning og tendens til rysten på hænder (tremor).