Rehabilitering og genoptræning - avanceret niveau som ambulant forløb

Få ambulant genoptræningsforløb, hvor du bor hjemme, mens du genoptræner hos os.

Du har mulighed for at få et ambulant genoptræningsforløb hos os samtidig med, at du bor i dit eget hjem. 

Du kan få tilbuddet om ambulant genoptræningsforløb:

  • efter endt forløb på en døgnafdeling
  • direkte efter et hospitalsophold.

Læs mere om tilbuddet herunder.

Rehabilitering og genoptræning som ambulant forløb

Fold alle ud

Henvisning

Du kan komme fra et døgnophold, eller du kan komme direkte fra hospitalet.

Hvis du kommer fra et døgnophold med behov for ambulant rehabilitering på specialiseret niveau, følger dit team med dig i den videre træning i eget hjem – i den udstrækning, det er nødvendigt.

Inden du afslutter dit døgnophold, lægger vi sammen en plan for din start i det ambulante forløb.

Hvis du er udskrevet fra hospitalet til eget hjem og har fået en genoptræningsplan, modtager du et indkaldelsesbrev med informationer om forløbet og med tid og sted for opstart. Du modtager brevet inden for få dage efter udskrivelse via digital post eller fysisk post.

Forløb

Terapeuterne vil tilrettelægge forløbet sammen med dig efter en individuel faglig vurdering.

Genoptræningen vil oftest foregå på centret, men den kan også foregå i dit hjem eller nærmiljø samt over telefon, video eller andre digitale løsninger. Det beror på en faglig vurdering. 

Skal du deltage i holdtræning, er der træning mindst to gange om ugen på hold med typisk 3-8 deltagere.

Opfølgning

Undervejs i dit forløb bliver der fulgt op på dine mål, og vi sætter nye mål sammen med dig.

Ved opstart og omkring seks uger inde i forløbet mødes du og dine eventuelle pårørende med en terapeut og taler om mål og plan for dit videre forløb. Mødet kan også afholdes tidligere i dit forløb, hvis det vurderes fagligt relevant. 

Afslutning

Inden du afslutter dit ambulante forløb, har du drøftet planen for dit videre forløb med din terapeut.

Vi tager også kontakt til de relevante samarbejdspartnere i kommunen, inden du afslutter dit forløb.

Praktisk information om et ambulant forløb