Recovery
I forbindelse med en hjerneskade handler recovery om at overvinde skadesfølgerne, så man kan have et tilfredsstillende liv trods fortsatte vanskeligheder. Det betyder fx at være aktivt deltagende, have personlige målsætninger og udviklingsmuligheder.
Det vil være understøttende for forløbet med mål, der løbende følges op på. På den måde bliver det tydeligt, i hvor høj grad man nærmer sig eller opnår sine mål. Det kan fx dreje sig om at overvinde eller kompensere for kognitive vanskeligheder, bibeholde kontakt til familie og venner, fritidsaktiviteter og fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet.
Optimering af forløb
Det vil også styrke forløbet, hvis man:
- Får støtte fra ligestillede, sit nære netværk og professionelle.
- Har mulighed for at deltage i sammenhænge, som giver håb og underbygger forventninger til fremtiden.
- Får støtte til overvindelse af begrænsninger.
- Har oplevelsen af, at man er ved at opbygge en positiv identitet.
- Oplever, at der er mening med livet og forløbet, samt at man har handlemuligheder.