Neurologi

Neurologiske sygdomme kan fx være en blodprop, hjerneblødning, tumor eller en infektion i hjernen. Neurologer har en lægelig uddannelse, hvor de har specialiseret sig i forståelse af nervesystemet. Det vil sige hjernen, rygmarven og de nerver, der går fra rygmarven til resten af kroppen.

Neurologer beskæftiger sig både med medfødte og erhvervede skader. Følgerne efter en neurologisk lidelse kan være sanse- eller bevægeforstyrrelser og sproglige, kognitive eller personlighedsmæssige forandringer.

Neurologens opgave

Neurologer er tilknyttet hospitalet, hvor der er neurologiske sengeafdelinger og ambulatorier. Der er også praktiserende speciallæger i neurologi. Neurologens opgave er blandt andet at udrede og diagnosticere, hvad der ligger bag patientens symptomer. Det vil sige, hvor stammer symptomerne fra, og hvad har forårsaget dem.

Da en del patienter har sygdomme, der breder sig på tværs af specialer, samarbejder neurologer ofte med medicinske afdelinger. Det er fx i forhold til forhøjelse af blodtryk og hjertesygdomme eller psykiatriske afdelinger på grund af midlertidige forvirringstilstande knyttet til det indledende sygdomsforløb efter en hjerneskade.

Der er derudover samarbejde med neurokirurger, der fx har foretaget et indgreb i hjernen for at stoppe en blødning, fjerne en blodprop eller tumor eller lignende.

Der er også samarbejde med det personale, der skal genoptræne personen.