Koma

En tilstand af bevidstløshed, som personen ikke kan vækkes fra.

En person betegnes som komatøs, hvis vedkommende ikke kan vækkes, ikke har normal søvnrytme og mangler reaktion på stærk smertepåvirkning, lyde, lys og verbale stimuli. Graden af den komatøse tilstand kan bedømmes ud fra objektive vurderinger med Glasgow Coma Scale (GCS).

Koma kan vare fra dage til uger. Udfaldet afhænger af årsagen til den komatøse tilstand, lokalisation for skade og sværhedsgraden af de neurologiske skader. Efter opvågning fra koma vil personen oftest lide af posttraumatisk amnesi, der afhænger af perioden for den komatøse tilstand.

Baggrund

Koma skyldes blødning, iltmangel, forgiftning eller hævelser i hjernen. Der kan i tilfælde af sygdomme være en glidende overgang til koma, hvorimod koma som resultat af subarachnoidal hjerneblødning og traumatisk hjerneskade oftest er øjeblikkelig.

Koma kan også induceres kunstigt til patienter for blandt andet at forebygge skader på højere cerebrale funktioner og ekstreme smerter.