Posttraumatisk amnesi (PTA)

Forbigående tilstand af hukommelsessvigt som følge af hovedtraume.

Personer med posttraumatisk amnesi fremstår desorienterede, let afledelige og har markante problemer med tænkning, koncentration og hukommelse i den akutte fase efter et hovedtraume. De er ikke i stand til at fastholde ny information og er ikke bevidste om egne omgivelser og personlige oplysninger. Fx hvor de befinder sig, hvilken dag det er eller deres fulde navn.

Forskellige former

Varigheden af posttraumatisk amnesi varierer. Den bruges til at definere hjerneskadens sværhedsgrad og stille prognose.

Baggrund

Posttraumatisk amnesi er en midlertidig tilstand, der skyldes traumatisk hjerneskade, som ofte er erhvervet i forbindelse med trafikuheld og faldulykker.