Facialisparese (ansigtslammelse)

Ofte er det kun den ene af de to ansigtsnerver, der er påvirket ved ansigtslammelse. Derfor ses der kun lammelse af musklerne i den ene side af ansigtet. Ansigtet vil derfor se asymmetrisk ud. Det kan fx være en hængende mundvig, og det vil ofte være vanskeligt eller umuligt for personen at smile, knibe øjnene sammen eller rynke panden.

Der er to forskellige former for facialisparese: Central facialisparese og perifer facialisparese.

Central facialisparese

• Ansigtslammelsen skyldes en central skade på nervecellerne i centralnervesystemet.
• Lammelsen opstår oftest som følge af en alvorlig sygdom eller skade på hjernen, og det er normalt at have andre symptomer udover lammelsen i ansigtet.
• Central ansigtslammelse er et almindeligt symptom ved apopleksi (blodprop eller hjerneblødning). Central ansigtslammelse kan også skyldes en hjernesvulst, der trykker på nerven og ødelægger dens funktion.

Perifer facialisparese

• Ansigtslammelsen skyldes en skade af ansigtets bevægelsesnerve efter nervens afgang fra centralnervesystemet (hjernen).
• Lammelsen opstår oftest uden et forvarsel og uden en sikker forklaring eller tilknytning til en anden sygdom.
• Ansigtslammelsen kan skyldes infektion med herpes simplex-virus, skoldkoppevirus eller borelia-bakterier (på grund af bid af skovflåt), nervebetændelse eller kraniebrud i undersiden af kraniekassen.