Contrecoup
Contrecoup betyder ”kontrastød”. Det henviser til den bevægelse, der går fra lokalisationen for stødet til den modstående side af hjernen ved traumatisk hjerneskade.
Udtryk
Contrecoup kommer forskelligt til udtryk afhængigt af skadesområdet. Ofte ses bevidsthedstab og posttraumatisk amnesi efter ulykken.
Forskellige former for contrecoup
Contrecoup forekommer typisk samtidig med et stød, der oftest er forårsaget af et slag mod kraniet. Skaden kan også ske alene på grund af voldsom acceleration og deacceleration.
Baggrund
Især trafikulykker ved høj fart kan forårsage contrecoup-skader. Fald og kampsport som boksning kan også være en årsag.
Skadeslokalisation
Skadeslokalisationen er det sted, hvor hjernen støder mod kraniet. Den hyppigste årsag er bilsammenstød, hvilket kan medføre skader på den nederste del af frontallappen samt den anteriore del af temporallappen.