Videoer om kommunikation
Mange borgere oplever vanskeligheder med deres kommunikation som følge af en hjerneskade. I nedenstående videoer præsenteres du for følgende kommunikative vanskeligheder; dysartri, flydende afasi og ikke-flydende afasi.
1. Dysartri
Dysartri er en motorisk taleforstyrrelse som følge af en hjerneskade, hvor den ramte kan have svært ved at styre og bevæge de muskler og organer, der bruges ved talen – fx åndedrætsmuskler, strube, tunge, læber, kæbe og gane.
Personer med dysartri taler som regel langsomt, og deres udtale af enkelte eller alle ord er utydelig.
2. Flydende afasi
Ved flydende afasi er der ingen normal sprogmelodi og talen bliver ofte langsom og hakkende med lange pauser. Der bruges mest navneord, så talen bliver lidt telegram-agtig. Der er ofte dårlig udtale af ordene.
3. Ikke-flydende afasi
Ved ikke-flydende afasi er talehastigheden stærkt nedsat. Det normale intonationsmønster er ikke til stede, men ordene presses eller stødes frem, og der er umotiverede pauser midt i ord eller sætninger.
Artikulationen er dårlig, og der er forkert sammensætning af stavelserne. Sætningskonstruktionen er ofte forenklet med overvægt på substantiverne.