Videoer om kognition

For at kunne tilegne sig ny viden, bruger man en række kognitive funktioner. Man skal være vågen, bearbejde input fra omverdenen i et rimeligt tempo, koncentrere sig, indlære ny viden og kunne genkalde sig den nye viden igen, når den skal anvendes.

Vores kognitive evner gør det muligt for os at have indsigt i egne ressourcer og vanskeligheder, samt at planlægge og strukturere de opgaver og aktiviteter vi indgår i.

1. Den kognitive pyramide

Den kognitive pyramide illustrerer, hvordan vores kognitive domæner er opstillet i relation til hinanden. Pyramiden illustrerer, hvilke kognitive områder der er grundlæggende, for at højere kognitive funktioner fungerer optimalt.

2. Anosognosi

Ved anosognosi vil personen benægte en sygdom eller defekt på trods af åbenlyse problemer såsom en lammet arm. Anisognosi kan optræde med varierende sværhedsgrad. Ofte aftager den påvirkede erkendelse af egen sygdom i takt med, at symptomerne aftager.

Anosognosi er ikke det samme som benægtelse. Benægtelse er i psykologisk forstand betegner en forsvarsmekanisme eller emotionel indifferens, som er en affektiv forstyrrelse. Snarere kan anosognosi betegnes som en kognitiv defekt, der forhindrer borgeren i at få feedback om sin egen sygdom.

3. Agnosi

Ved agnosi mister personen evnen til at genkende fx objekter, personer, lyde eller lugte. Sansefunktionen vil stadig være intakt.

Der er oftest ikke tale om et tab af evnen til perception (at se), men snarere et tab af evnen til at associere det sansede med noget konkret.

Personen med prosopagnosi (agnosi for ansigter) vil derfor ofte godt kunne afgøre, at et ansigt er et ansigt, men vil ikke kunne associere ansigtet med en konkret person. Personens eget ansigt kan derfor også fremstå som fremmed og ukendt.

4. Amnesi

Personen har mistet hele eller dele af sin hukommelse for episoder før og/eller efter skadesøjeblikket. Hukommelsestabet kan være permanent eller forbigående (transitorisk). Hukommelsestabet rammer fortrinsvis den deklarative/eksplicitte hukommelse, mens den nondeklarative/implicitte hukommelse typisk er mere intakt.

5. Opmærksomhed

Opmærksomhed er en kompleks proces i hjernen som hjælper os med at filtrerer stimuli, bearbejde information og fokusere på en bestemt ting. Opmærksomhed opledeles i flere niveauer;

• Fokuseret opmærksomhed
• Selektiv opmærksomhed
• Skiftende opmærksomhed
• Delt opmærksomhed
• Vedvarende opmærksomhed

6. Eksekutive funktioner

Eksekutive funktioner er afhængige af komplekse kredsløb i hjernen. De kan derfor blive skadet eller dysfunktionelle efter en hjerneskade.

Man kan ikke lokalisere eksekutive funktioner til et enkelt område af hjernen, men alle er kritisk afhængige af præfrontal cortex.

Eksekutive funktioner er:

• Planlægning
• Intentionalitet
• Kontrol af adfærd og handlinger
• Fleksibilitet
• Beslutningstagning
• Evnen til at bruge feedback
• Dømmekraft
• Selvmonitorering

Eksekutive funktioner kommer til udtryk ved, at man handler målrettet eller løser et problem. En person med en hjerneskade, der har påvirket de eksekutive funktioner, kan have svært ved fx at problemløse.