Pårørendekursus – LÆR AT TACKLE
’LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende’ er et gratis kursus for alle, som er pårørende til et menneske med langvarig sygdom eller svækkelse.
På kurset lærer du at passe på dig selv i en hverdag med sygdom tæt på. Du får et frirum, hvor du bliver introduceret til konkrete værktøjer, som du kan bruge til at klare udfordringerne som pårørende:
- Stress
- Træthed og dårlig søvn
- Dårlig samvittighed og andre svære følelser
- Kommunikation
- Egenomsorg
- Egne mål – og hvordan du når dem
Kurserne er for alle pårørende til en voksen nærtstående med langvarig eller kronisk sygdom - på tværs af fysisk og psykisk sygdom, alder og diagnose.