Børn og unge som pårørende

Hos Neurorehabilitering – Kbh kan vi tilbyde en støttende samtale for børn og unge (4-18 år), som har en forælder eller en søskende tilknyttet vores døgnafdeling eller ambulante afdeling. Det er vores neuropsykolog, som afholder samtalen.

I samtalen har vi fokus på barnets/den unges situation som pårørende til en person, der har været udsat for en skade i hjernen. Formålet med samtalen er at give barnet/den unge viden om hjerneskade og redskaber til at håndtere følelsesmæssige reaktioner i dagligdagen. 

Samtalen tager udgangspunkt i, hvordan barnet/den unge har det, og vi afdækker et muligt netværk, som barnet/den unge kan støtte sig til. Samtalen målrettes altid det enkelte barns/unges situation, behov og ønsker. 

Neuropsykologen kan efter samtalen, kontakte barnet/den unges klasselærer og orientere om situationen og drøfte eventuelle behov for tiltag. Det sker dog kun hvis relevant og med samtykke fra voksne med myndighed over barnet/den unge. 

Vi tilbyder også forældre en samtale, hvis de har børn under 18 år. Her taler vi om, hvad man skal være opmærksom på som forældre i forhold til børns reaktioner.

Samtalen har en varighed af 1 time. 

Er du pårørende?

Så kan du kontakte den teamkoordinator, som er tilknyttet dit forløb eller kontaktpersonen i den ambulante afdeling , hvor barnet/den unge er pårørende.