Tværfaglig
I en tværfaglig indsats bidrager alle involverede med deres egen faglighed for sammen at løse en opgave. På den måde arbejdes ud fra et helhedssyn. Tilgangen bliver brugt i forbindelse med rehabilitering.
Hvis tværfaglighed skal fungere, kræver det, at alle aktører føler et fælles ansvar og har respekt for hinandens synspunkter og viden. På den baggrund kan der opstilles mål for den enkelte indsats og for den fælles opgave.
Den tværfaglige indsats bruges til at koordinere indsatser, dele viden og skabe inspiration på tværs af faggrupperne, der er involveret i rehabiliteringen. Hermed opnår man sammen en mere nuanceret forståelse af en hjerneskaderamt persons udfordringer, ressourcer, udviklingsmål og vejen til at nå målene.