Frontotemporal demens
Billede
Det drejer sig om neurodegenerative sygdomme, der især rammer frontallapperne og/eller den forreste del af temporallapperne.
Udtryk
- Frontotemporal demens er karakteriseret ved store personlighedsændringer, manglende indsigt, forandringer i social adfærd og manglende empati og motivation.
- Hukommelsen er ofte bevaret i det tidlige stadie af sygdommen og er relativ god langt hen i sygdomsforløbet.
- Frontotemporal demens adskiller sig fra andre demenssygdomme ved, at ændringer i adfærd, personlighed og/eller sprog er mere fremtrædende end problemer relateret til hukommelse og andre kognitive funktioner.
Baggrund
Frontotemporal demens udgør ca. 20-30 procent af demens hos yngre patienter, hvorimod kun ca. 5 procent af de ældre demenspatienter har denne type demens. Årsagen til frontotemporal demens er ikke kendt. Den er mere arvelig end de øvrige former for demens.
Skadeslokation
Frontallapperne og/eller den forreste del af temporallapperne rammes især ved denne form for demens.