Frontallapsepilepsi

En form for epilepsi, hvor anfaldene begynder i frontallappen.

Frontallapepilepsi giver partielle anfald, der går ud fra et afgrænset område i hjernen. Det kaldes også fokale anfald. Anfaldene optræder ofte om natten under indsovning eller opvågning.

Anfaldene medfører ofte ukontrollable bevægelser som fx cyklende bevægelser, søvnvandring eller opvågninger med forvirring. Personen er mere eller mindre bevidsthedspåvirket.

Anfaldene optræder ofte i serier, og der kan være flere anfald på en nat. Det er ikke altid personen selv eller sengepartneren opdager anfaldene, da symptomerne kan være beskedne, eller personen sover alene, hvilket kan være problematisk i forhold til vurdering og behandling af epilepsien.

De natlige anfald kan forstyrre søvnen og medføre træthed om dagen, som kan påvirke personens livskvalitet.

Baggrund

Gennemsnitsalderen for debut er 12 år. De fleste, der får sygdommen, rammes inden de fylder 20 år. Personerne lever som regel hele livet med frontallapsepilepsi, men er normalt begavede og mister ikke færdigheder ved anfaldene, selvom de har dem i mange år.

Denne form for epilepsi kan blandt andet skyldes anormalt hjernevæv eller uregelmæssige blodkar, en tidligere hjerneblødning og ar fra tidligere infektioner. Ved hver anden patient er det dog ikke muligt at finde en årsag.