Depression

Depression kan vise sig ved nedsat lyst, interesse og energi. 

Andre symptomer kan være nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelse, tanker om selvmord, indre uro, rastløshed og søvnforstyrrelser. Derudover kan koncentrationsbesvær og forandret appetit også være symptomer på depression.

Hvis de depressive symptomer varer mere end 14 dage, bør man kontakte sin læge. Depression kan behandles medicinsk og/eller med psykoterapi, oftest kognitiv terapi.

Cirka 3-5 procent af den danske befolkning lider af depression. Blandt kvinder er det 15-25 procent, der får en behandlingskrævende depression i løbet af deres liv. For mænd er det 7-12 procent.

De fleste kommer sig efter en depression. Har man først haft en depression, ses en dog øget risiko for senere at få endnu en eller flere depressioner.

Baggrund

Der kan være arvelige årsager til at udvikle depressive symptomer i forbindelse med ydre belastende hændelser. Der er også visse personlighedstræk, såsom indadvendthed og tendens til ængstelighed, der øger risikoen for udvikling af depression.

Udfordrende betingelser i løbet af ens opvækst kan øge risikoen for at udvikle en depression. Det samme gælder livsændrende forhold som at blive fyret, skilt og få en svær sygdom - fx en hjerneskade.

Visse typer medicin kan også forårsage depressive symptomer.

Forebyggelse

Motion, begrænset indtag af alkohol, sund kost og udfordringer, der er afstemt med ens kompetencer, kan mindske risikoen for udvikling af depression.

For personer med tendens til vinterdepression kan lysterapi i den mørke del af året have en gavnlig effekt.